Vask med vand - Uha da nej. Det er da livsfarligt !

Når man roder lidt med slægtsforskning, vil vi jo nok alle støde på en eller flere personer, hvor man ligesom siger til sig selv; Det kunne da egentlig være sjovt hvis man kunne opfinde en tidsmaskine og rejse tilbage i tiden for at hilse på nogle af sine aner. Det er da i hvert fald en tanke der har strejfet mig selv op til flere gange. Jeg stammer selv fra den fattige bondeslægt, og der har været både banditter og småtyve, men også et par sognefogeder og den slags imellem. Mange af dem kunne være interessante at kikke nærmere på.

Det vil sikkert nok altid være ønsketænkning, men skulle det alligevel engang i fremtiden kunne lade sig gøre, er der nok en del forberedelser at gøre sig. Tidligere florerede en del sygdomme, som vi moderne mennesker måske er endnu dårligere rustet til at klare end datidens mennesker, så der skulle nok en del vaccinationer til. For bare ca 100 år siden dræbte kopperne en hel del af landets befolkning.

Nu er jeg ganske vist selv vaccineret for kopper, men det gælder ikke den yngre generation, da man nu anser kopper for at være udryddet.

Bare et årti senere, i ca. 1918-1919 kom den spanske syge. En fugleinfluenza, der tog livet af 20-50 millioner mennesker verden over. Og der har sikkert været mange andre tilfælde af sygdomme som vore forfædre måske lidt bedre kunne klare, til trods for at deres medicin ikke var så skrap og virkningsfuld som vi kender til i dag. For vi - nutidens mennesker - er nok mere skrøbelige end de var, fordi vi lever i en meget mere steril verden og ikke bliver udsat for de samme prøvelser som vore hårdføre oldeforældre. Det har nok svækket vort naturlige immunforsvar en anelse.

En hel anden ting der er værd at overveje er den stank de har måttet leve med. Hygiejnen har ikke altid været lige god. For nu kommer vi til vandet. Det var jo egentlig det, denne historie skulle handle om.

Op igennem tiden og helt op i middelalderen var det in at vaske sig. Mange steder skød badeanstalter op overalt i byerne i hele Europa. Flere steder var badstuen endda samlingssted for både høj og lav, hvor man mødtes og talte sammen om alt og intet. Måske ikke dagligt, men ofte flere gange om ugen. Og flere steder badede både mænd og kvinder nøgne sammen og hyggede sig gevaldigt i det våde element og fik sikkert samtidig også en del vådt til indvortes brug.

Men omkring år 1500 blev der sået tvivl om hvorvidt det nu også var klogt med alt det vand. Selv visse berømte læger kunne finde på at påstå, at det var direkte livsfarligt at vaske sig. Man kunne blive dødssyg af det. Selv pesten, troede man skulle være udbrudt som følge af badning i vand. I dag er vi da heldigvis blevet klogere og ved at pesten blev overført af bid fra de lopper der levede på de sorte rotter. Og uden afvaskning havde både lus og lopper med andre ord frit spil og de næste 300 år skulle blive de mest beskidte år i menneskehedens historie. Alle folk var helt holdt op med at vaske sig. Læger og myndigheder anbefalede at man i stedet bare tørrede sig med en tør klud og evt. gned pudder i håret. Kun i yderste nødstilfælde kunne man duppe sig med en fugtig klud, men der var absolut ingen grund til at opfinde en bruser. Éns svedporer skulle helst være tilstoppet af skidt og møg, så diverse sygdomme ikke kunne komme denne vej ind i kroppen. Og desuden var man bange for at dampe fra varmt vand kunne trænge ind i kroppen og løsne muskler og nerver. Det skulle angivelig kunne sætte sig til gigt.

Og tænk så på at brug af toiletpapiret heller ikke var normalt. Mange brugte sikkert bare en snip af skjorten eller hvad der nu var nærmest. Senere har man nok brugt avispapir og lignende. Det rigtige toiletpapir kom vel først hertil sidst i 1800-tallet, selvom det egentlig var opfundet af kineserne i omkring år 600.

Heller ikke de rige og de adelige var et hak bedre. Den franske kronprins Ludvig 13. var næsten syv år gammel, da han første gang blev vasket og den næste konge i rækken (Solkongen), vaskede sig heller ikke, men stænkede sine hænder med vin og skiftede så bare sin skjorte flere gange om dagen. Det var nok til at han blev anset for at være endda meget renlig, selvom armsveden hurtig trak igennem og blandede sig med hans dårlige ånde, som han i øvrigt påstod at ha´ arvet fra sin far.

Engang i midten af 1700-tallet begyndte lægerne så at vende på en tallerken. Nu mente man pludselig at det nok ikke var så godt med tilstoppede porer. Hvis de var rene, kunne huden ånde og sygdomme kunne måske komme denne vej ud med sveden.

Men det var jo før radio og tv, så budskabet tager den tid det nu tager for at komme rundt til alle egne og samtidig var folk nok svære at overbevise, eftersom angsten for vand havde stået på i flere generationer.

Først i starten af 1800-tallet, blev det igen normalt at vaske sig. Men folk havde glemt hvordan. Der måtte ligefrem udgives bøger med instrukser i hvordan man bar sig ad. Og der skulle gå rigtig lang tid igen, inden det skulle blive en dagligdags ting. Mange vaskede sig stadig kun en eller to gange om året. Jeg mener at ha´ læst engang, at den engelske Dronning Victoria (1819 – 1901), skulle ha´ udtalt at hun skam tog bad, i hvert fald en gang om måneden, uanset hun trængte til det eller ej.

Personlig vil jeg nu nok mene, at hvis der er gået det meste af en måned, skulle den sidste del af sætningen være ganske overflødig. !

Men værre var det nok med den almindelige borgerstand. Her hvor det stadig kun var en sjælden begivenhed, var det mange gange typisk i maj måned, at det store kar blev fundet frem. Først var det så fatters tur i det rene vand, dernæst husets øvrige voksne mænd. Først derefter var det kvindernes tur og så til sidst børnene – efter alder. Og det skal lige siges at vandet ikke blev skiftet undervejs. Der er sikkert nok tilført en kedelfuld varmt vand ind imellem, men det har været godt beskidt, når den yngste kom til. Det var sikkert i den forbindelse at et ordsprog opstod; ”Pas på ikke at smide barnet ud med badevandet”. For hvis den lille var kæntret i karret, var det ikke til at se ungen for bare skidt.

Jeg har ladet mig fortælle at de fleste dengang blev viet først på sommeren. Så var stanken jo ikke så slem ved frieriet, når det var umiddelbart efter det årlige bad. Jeg har dog ikke tjekket statistikkerne på det område.

Men jeg selv er i hvert fald enormt glad for både min bruser og også mit boblebad. Jeg har svært ved at forstå, hvordan man dog har kunnet holde sig selv ud uden vand og sæbe.